Ryddedage

Formålet med ryddedagen er at få luget og ryddet op på udvalgte dele af foreningens fælles arealer, så det område, vi færdes i til dagligt, fremtræder præsentabelt.
Endvidere er det en god anledning til lidt samvær med dine naboer.

Vi opfordrer alle til at deltage i ryddedagen. Flere kan klare mere, og det er der brug for. Er du forhindret men gerne vil bidrage kan du lave en aftale med aktivitetsudvalget.

For deltagelse i ryddedage får husstanden reduceret sit kontingent med 100 kr. pr. ryddedag.

Aktivitetsudvalget laver en detaljeret arbejdsplan for de enkelte ryddedage og modtager gerne forslag i forvejen.