Ny på Hejrebakken

Kære nye beboer(e).

Grundejerforeningen Hejrebakken ønsker velkommen til Hejrebakken. Vi håber, du/ I bliver glade for at bo her.

Vi bor I individuelle huse, hvoraf en del støder op til fællesarealet, som alle kan benytte, og som vi alle er forpligtet til at holde ved lige.

I har sikkert allerede opdaget, at man betaler et kontingent for medlemskab, og dermed fællesskabet.

Kontingentet i grundejerforeningen fastlægges hvert år på generalforsamlingen, der afholdes i februar måned. Kontingentet er årligt 1.500 kr. for ikke-pligtige medlemmer, 2.100 kr. for pligtige medlemmer.

Kontingentet anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med:

  • Snerydning
  • Belysning af sti til Hejredalsvej (el)
  • Container til haveaffald, 3 gange årligt
  • Fællesarrangementer, som f.eks. sommerfest
  • Adgang til og vedligehold af fællesareal, f.eks. klipning af græs (anlægsgartner).

Vi har fælles ryddedage 2 gange årligt, datoer kan ses på siden her: https://www.hejrebakken.dk/aktiviteter/ryddedage/ . Ryddedagene har et praktisk formål, men er også en god mulighed for hyggeligt, socialt samvær. Ryddedagene igangsættes af Aktivitetsudvalget, som vælges hvert år på generalforsamlingen.

Vi har opsat skilt, der viser, at her har vi Nabohjælp. Vi holder øje med hinandens huse, når vi er bortrejst, og hilser på hinanden, når vi mødes. Det er også op til jer, at sætte standarden for, hvordan vi omgås hinanden som naboer.

I er velkomne til at orientere jer her på hjemmesiden, men finder I ikke det, I søger, må I gerne henvende jer til et af bestyrelsesmedlemmerne, eller de beboere I træffer.

Grundejerforeningen Hejrebakken