Det gamle Brabrand

I Middelalderen blev Brabrand benævnt ‘Brabrun’ i en af de jord-og markbøger, som kirken styrede. Dengang var Årslev den jydske hovedstad, Skibby var endestation for Aros Å, og landevejen gik til Ry. I 1700-årene kom den første sognekommission til – den skulle tage sig af fattigvæsenet. I 1857 blev sognekommissionen erstattet af sognerådet, der også styrede skolevæsenet, som kom til ved skoleloven af 1814. De første kommunale skoler i Brabrand blev etableret i 1841. Sognerådet bestod indtil 1970, hvor Kommunalreformen reducerede kommunerne fra 1300 til 277. Efter Stukturreformen i 2007 er der nu 98 storkommuner.

 

Brabrand brænder I 1849 – den 3. december – bliver Gammel Brabrand ramt af en katastrofe. Branden opstod hos en Peter Gylling, der arbejdede ved åbent ildsted, da vinden blæste ilden op. I løbet af ingen tid var husene fra Tværvej til Søvej omspændt af flammer. Ved sidste hus vendte vinden, og ilden gik til angreb på husene op til Truevej.   Syv gårde og 13 huse blev flammernes bytte, og 27 familier blev husvilde. fattighjælpen havde ikke tilstrækkelige midler, så sognepræsten, pastor Hein, og kapellanen Secher indrykkede annoncer om økonomisk hjælp. Det indbragte 851 Rigsdaler (ca. 1700 kr.).   Intet var dog så skidt, at det ikke var godt for noget. Gårdene i Brabrand blev efter den store brand udskiftet og opført uden for byens periferi. Og kapellanen købte en brandsprøjte – den eksisterer endnu.
Brabrand som udflugtsmål I 1862 kom jernbanen til Jylland – den første strækning gik fra Århus til Randers. Jernbanen blev indviet og afprøvet af selveste Kong Frederik 7. og hans hustru til venstre hånd, lensgrevinden af Danner – Louise Rasmussen. Der kørte kun to tog daglig, og det var militære befalingsmænd, der var stationsforstandere. En af stationsforstanderne var meget foretagsom. Han etablerede og styrede flere traktørsteder – et af dem blev kendt som ‘Løjtnantens Have’. Hans ide var blandt andet, at folk skulle tage toget fra Århus til Brabrand, hvor de så skulle stige om til hjuldamperen ‘Vega’ og sejle på Brabrand Sø.   Udflugten inkluderede et besøg i et fiskehus, hvor gæsterne blev trakteret med mad og drikke. Det blev en stor succes. Der var også en udflugt op i Hans Broges Bakker.

Hans Broges Bakker Hans Broges Bakker har navn efter den århusianske storkøbmand Hans Broge, som havde opført en prægtig sommervilla i bakkerne. I 1901 skænkede han det naturskønne område til Brabrand-Aarslev Kommune.  Jernbanen ændrede Brabrand Med jernbanens ankomst begyndte Brabrand at ændre karakter. Små forretninger begyndte at dukke op – en af de første var fru Mortensens høkerforretning. Et bageri og et bryghus fulgte efter – sidstnævnte gik dog hurtigt fallit. En nyopført kro fra 1852 blev et yndet udflugtsmål. Den var også byens faste samlingssted med aktiviteter til fastelavn og jul samt en danseskole. Kroen blev revet ned i 1967 i forbind­else med vejudvidelsen til Silkeborg.

Industrien holder sit indtog I 1880′erne voksede forskellige industrivirksomheder frem. Karetmageri, dampvæveri og et savværksted, som efterhånden også forsvandt igen. Årsagen var, at de ikke kunne følge med tiden. Men flere af dem dukkede op igen under nye navne og med nye varebetegnelser. Årslev Mølle startede således som brødfabrik og mølle. Ejeren startede samtidig Voldbæk vandmølle, men måtte sælge den, og køberen havde betinget sig, at møllerens datter fulgte med oven i handelen. Selv om pigen allerede var forlovet, måtte hun bryde forlovelsen og gifte sig med køberen, ‘Ras-Kræmmer’. Senere blev møllen handlet mellem forskellige ejere. I dag står en møllesten på stedet til minde om dens virke.   Stor byggeaktivitet i 1920'erne Omkring 1920 voksede byen hurtigt. Engdalsskolen blev bygget, og alderdomshjem og idrætshal fulgte med. I idrætshallen var forholdene beskedne – en lille hal med små rum, et enkelt lille baderum til fælles benyttelse for begge køn og ingen varm hane. Der blev også bygget rensningsanlæg, bibliotek og sportspladser.   Men i 1940 gik udviklingen i stå, indtil en gruppe håndværkere satte sig for at opføre nogle lejligheder i to etager – en forløber for Brabrand Boligforening – og i 1948 fulgte direktøren for Brabrand Kedelvarmefabrik E.V. Jørgensen den idé op og startede Brabrand Boligforening med ham som den første formand.